20% er en markant vision at stille op der rækker ud over det næste genvalg, en tænkning der præger al politik. Dansk politik mangler visioner, og når man endelig ser en politiker der mander sig op til noget, så kan man være evigt forvisset om at det koster skattekroner og indskrænker borgernes selvbestemmelse.
Selve ideen om tallet 20% kommer af en undersøgelse lavet af. G. Scully, der viste at et samfund havde optimal vækst ved et skattetryk på 19,3%. Derfor var det oplagt at gå videre og sige tænk om skattetrykket rent faktisk kun var 20%. Der findes faktisk mange artikler som bekræfter at der er en sammenhæng mellem lav skat og høj vækst. Så Scully står ikke alene, hans undersøgelse er blot ene om at sætte et konkret optimalt tal på.
Scully vil nok ikke bryde sig om at hans undersøgelse lægges som bevis for at hvis skattetrykket netop er netop 19,3%, så bliver alle lykkelige. Undersøgelsen havde dog endnu en vigtig pointe, nemlig at statens skatte provenu, er størst ved et skattetryk på 43%. Som bekendt ligger det danske skattetryk temmeligt meget over denne grænse.
Men derved får de 20% pludselig en symbolsk betydning. Danmark som det er i dag, retter sig imod at få flest mulig penge skrabet sammen som politikerne kan lege med. Visionen om de 20% er derfor en vision om vækst fremfor politikerstyring.
Hvorfor ikke slå på 80 procent frihed, fremfor de 20%. Problemet ved at sige 80% er at det let kan blive selvmodsigende. I stedet for at staten skal begrænse sig, så vil det nærmere virke som om staten skal sikre borgeren 80% frihed, hvilket faktisk er noget vrøvl. En sådan vision er komplet umulig at forklare.
Nogle, specielt ultraliberalister, vil nok stille spørgsmålet, hvorfor stoppe ved 20% hvorfor ikke gå i 0%?
For det første så er 0% jo mindre end 20% så den er jo omfattet. Men hovedproblemet er at hvis man afskaffer den stat som vi har i dag, så risikerer vi blot at der opstår en ny. Stater er som ukrudt, de kommer altid igen. Derfor er man nødt til at sætte nogle andre strukturer i stedet.
Her er pointen så, at omkostningerne ved disse alternative strukturer formodentligt vil komme til at ligge i størrelsesordenen 20%. Derfor er der ikke noget der hedder 0%, det er faktisk temmeligt urealistisk. Men selvfølgelig kunne de 20% godt ligge i et frivilligt regi, fremfor tvang og således ikke være indregnet og så kan man faktisk nå 0%.
At gå fra 50% til
20% stat, kan ses som et kvantespring fremad, men stadigt indenfor de
rammer som vi kender.
Men at gå til 0%, vil være et
paradigmeskift og totalt udenfor hvad vi kender idag.